Højhuse i Maribo

Det skitserede byggeri, som er beskrevet i idéoplægget mangler fuldstændigt respekt for det naturområde der grænser op til, Naturpark Maribosøerne. Oplægget beskriver afstanden til Natura 2000 område, fredet område og udpeget naturpark til ca. 60 meter. Det siger sig selv, at det vil påvirke naturområdet visuelt i en grad, som vi finder utilstedeligt. Var der blevet givet tilladelse til en vindmølle på 30 meters højde så tæt på Naturpark Maribosøerne, næppe. Derfor er det afdelingens opfattelse, at det ikke skal være muligt at bygge så højt meget tæt på Natura 2000 området, fredet område og udpeget naturpark.

Om natten vil der være lyspåvirkning ud i Natura 2000 området til skade for bl.a. fugle, insekter og natsommerfugle, som alle tiltrækkes af lyset i de høje bygninger.

Der skal laves en VVM redegørelse som belyser alle de påvirkninger som påføres Natura 2000 området.

Idéoplægget nævner, at byggeområdet er omfattet af Skovbyggelinie, det er sumpskoven ved Refshale Mose som giver byggelinien. Det er et andet naturområde meget tæt på idéoplægget, det vil ligeledes blive meget påvirket visuelt. Ned mod mosen og skoven ligger der etplans rækkehuse, skovbyggelinien skal beskytte indsigten til skoven. I dag kan skoven ses hen over rækkehusene, men det bliver ikke muligt, at se skoven, når man færdes bag højhusene. Både naturparken og Refshale Mose vil miste meget af deres visuelle naturværdier.

Det er svært for os at se, at et så voldsomt byggeri kan indpasses i området. Dobbelt så høje bygninger, som forefindes i dag. I oplægget står, at højeste byggeri nu er ca. 15 meter, det planlagte op til 27 meter, med et eventuelt og nødvendigt kommende Kommuneplantillæg på maks. 30 meter.

Søndre Boulevard er i dag et gammelt villakvarter og sådan bør det blive ved med at være fremover. Hvad ville reaktionen være, hvis man i en kommune f.eks. en af kommunerne nord for København nedrev boliger for derefter at opføre højhusbyggeri? Der ville med stor sandsynlighed være stor modstand fra de omkringboende, det er derfor meget forståeligt, at det samme sker her.

Det er direkte uartigt, at bygge høje huse lige overfor rækkehusene, de vil have skyggekast det meste af året. Det er ikke rimeligt, at påføre andre mennesker så store ulemper, det skal der redegøres for inden der arbejdes videre med projektet.

Der har været indkaldt til borgermøde, men det er ikke nok, der skal være en egentlig nabohøring, det ville der blive gjort, hvis der skulle rejses en vindmølle på 30 meter ude på landet. Naboerne der bor normalt flere hundrede meter fra møllen, her er der naboer der bor lige ved siden af.

Naboer ved et så højt byggeri må være alle dem som bliver berørt visuelt.

Købstaden Maribo bør ikke have høje huse, da det meste af byen består af lavt byggeri, derfor vil projekter med høje huse virke voldsomme og dominere den bestående bebyggelse i Maribo. Maribo Domkirke skal være det eneste dominerende element som kan ses fra Maribo Søndersø og domkirken virker ikke engang dominerende. Maribo Domkirke er opført før byen, som er vokset op omkring den. Det er en hel anden situation med de høje huse, de vil komme til at ligge højt og frit i forhold til alt andet bestående byggeri, synligt over det meste af søen.

Hvis der er det akutte behov for så mange lejeboliger i Maribo by, som der i øjeblikket planlægges for, høje huse og Grandtfeldts Gård, forstår vi ikke hvorfor der er nedrevet mange lejeboliger indenfor de seneste år.

Det er klart for mange, at der er store problemer med parkering i området ved Sundhedscenteret, derfor må det være kommunens opgave at løse det. Der opstår mange farlige situationer for de beboere der bor i rækkehusene, når de skal ud med deres biler. Udsigten for dem er spærret af parkerede biler, de er nødt til at være ret langt ude på vejen før de ser de forbi passerende biler, har hørt det fra flere beboere.

Et forslag, brug området til at fylde hullet ud i bebyggelsen med villaer, nye grunde, det vil give en god symmetri i gadebilledet og evt. resten af det bagved liggende til parkering.     

Venlig hilsen

Ole Westerholt Jørgensen.

Kommentar til ”Idéoplæg til Højhuse på Søndre Boulevard i Maribo”

Prolog

Teksten, der indleder kendelsen om fredningen af søerne, lyder: ”Danmarks Naturfredningsforening har i adskillige år forhandlet med ejerne af de arealer, der omgiver Maribo Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø, om en fredningsmæssig sikring til bevarelse af de naturskønne områder ved disse søer”. Der var tale om 47 lodsejere. Hovedparten af disse bakkede frivilligt op om fredningen. De offentlige myndigheder støttede idéen. Dermed kunne områderne nær søen blive bevaret ”i deres nuværende tilstand (1954), der foruden den skønhedsværdi, denne repræsenterer, er af stor naturvidenskabelig interesse”.

Smuk natur kommer ikke af sig selv, den hjælpes på vej af mennesker, før som nu

Den begejstring, som disse mange lodsejere udviste, er værd for nutidens politikere at mærke sig og behandle med respekt. Vi skylder disse mennesker tak for den smukke natur, vi bor midt i. Det er en natur, der i dag tiltrækker turister, wellnes-søgende mennesker, folk, der går efter pilgrimsaktiviter eller blot er almindeligt naturinteresserede for at nævne nogle kategorier. De fredede arealer er et af de vigtige rekreative områder i Danmark, af betydning for mennesker langt udenfor vores nærområde.

I erkendelse af hvilke naturværdier, der er på spil med projektudkastet om høje huse nær søen, reagerer nutidens borgere helt på linje med de 47 lodsejeres dengang for 65 år siden. Men dengang bakkede politikere op.

Fredningskendelsen 1954 / sygehuset 1955

Det kan undre i dag, at det med det langvarige og slidsomme fredningsarbejde lod sig gøre at placere et så stort sygehuskompleks midt i fredningsområdet. Forklaringen er, at sygehuse og helse-institutioner landet rundt placeredes i sø-, fjord- og havnære områder. Vand betragtedes som helbredende. Overfor disse institutioner var vejen derfor åben. Således også for det store sygehuskompleks i Maribo.

”Salami-planlægning”

Der er unægtelig et spring fra et sygehusbyggeri, som ud fra dispenserende hensyn placeredes sønært og i et stille område øst for bymidten, til høje huse. Der havde formentlig slet ikke ligget huse på dette sted, hvis ikke de havde haft et helbredende formål. Det harmonerer ikke med fredningshistorikken nu at benytte en nedrivning til at opføre almindeligt boligbyggeri. Ud fra et fredningshistorisk synspunkt er det  mere nærliggende at lade stedet gå tilbage til naturen.

Høje huse ses, ikke mindst når de bygges på højdedrag

De kraftige, massive klodser, husene er tænkt udformet som, vil syne langt ud over søområdet. Bl.a. fordi arealet er ét af de højest beliggende på denne kyststrækning, hvad også navnet på det nærliggende ”Præstebakken” hentyder til. De vil derfor skyde mange meter op over det niveau, som ideoplæggets højdeangivelse giver en fornemmelse af.

Fysisk planlægning er en kunst

I 1970’erne nåede fysisk planlægning en høj standard også i provinsen. Som trendsættere i denne disciplin var bl.a. arkitekter uddannet på kunstakademiet. I dag er håndværket for god planlægning gået i smuld, selv dets mest basale regler:

1) Der må en overordnet planlægning til af større områder inden detailplanlægning og projektering af enkeltområder,

2) Der skal ved planlægning arbejdes med en stor tidshorisont bagud og med hensyn til, hvad fremtiden bringer, så det planlagte kan indgå i en organisk helhed med stedet og med tiden nu og fremover.

Disse hensyn er ikke taget i det fremlagte projekt.

Et Mini-Manhattan ved Maribosøerne?

Projektforslagets tre bygninger vil slå idyllen ved Maribosøerne itu ikke bare i nærområdet, men lige så langt som bygningerne kan ses.

Spørgsmålet er, hvad ligger mere klar på tegnebrættet? Ser man nøje på planen er der et ubebygget område nærmere søen, hinsides de projekterede høje huse. Mon jeg tager fejl i, at man har i tankerne – ligesom ved Slotsbryggen i Nykøbing F. – når de første huse er solgt og indflyttet, da at opføre endnu nogle tilsvarende høje huse længere ude mod søen?

Konklusion - Jeg er modstander af projektforslaget af følgende årsager, begrundet ovenfor:

• Høje huse ødelægger oplevelsen af den stille, rekreative natur, der er i dag. Forstyrrelsen rammer indenfor en stor radius. Nutidens behov for områder at stresse af i, bliver beskåret.
• Planlægningen er præget af sjusk. Projekter vedr. enkeltområder i vores lille by, der ikke er set i sammenhæng med byen i dens helhed, skaber en amorf, upraktisk og uskøn helhed.
• Nutidens politikere sælger ud af arvesølvet. Der er en mangel på tidshorisont i planlægningen. Datidens største landskabsfredning i Danmark, Maribo-søerne, gav os efterkommere en herlighed. Politikerne viser ved fremlæggelsen af projekt Høje huse, at de glemmer ansvaret for at aflevere samme herligheder til vore efterkommere.

8. februar 2020 Karen Løkkegaard Poulsen

                                                         Ad hoc-medlem af DN-Lollands bestyrelse