Lolland Kommunes endelige vedtagelse: LÆS HER

Forslag til Tillæg til Plan- og Udviklingsstrategi 2016-2030 - udpegning af udviklingsområder

og omplacering af sommerhusområder pegede på:

At udlægge udviklingsområder ved Bandholm, Rødbyhavn, Hestehovedet og Kramnitse.

At flytte 116 ha uudnyttede arealer til sommerhusformål på sydkysten ved Maglehøj Strand, Hummingen og Kramnitse, til nye placeringer på Lollands syd – og

nordkyst.

At  ansøge om et nyt areal på 57 ha til sommerhusformål på nordkysten ved Bandholm.

 

Et af de kystnære områder der var foreslået udlagt til sommerhuse.

Rødby den 8. oktober 2017

Bemærkninger og indsigelser til tillæg til strategiplan

DN Lolland er meget uenig i forslag til tillæg til strategiplan for så vidt angår omfordeling og nyt udlæg af sommerhuse.

Ifølge erhvervsministerens vejledning skal der dokumenteres et behov fra kommunens side som forudsætning for omfordeling og ny udlæg. Dette er ikke sket i forbindelse med Lolland Kommunes forslag til strategiplan. Der mangler en analyse/bevisførelse for at omfordeling af sommerhuse skulle give en øget vækst. Ved at reducere antallet af sommerhuse i et område mindskes væksten her lige så meget som væksten potentielt øges i et område med nyudlæg. Specielt kan overflytningen fra Sydlollands sommerhuskoncentration med 200 – 300 enheder til Nordlolland, hvor badestrand ikke er eksisterende, synes meget lidt gennemtænkt.

DN kan være enig i, at der er brug for vækst i kommunen.

På sommerhusområdet skal der først dokumenteres, at nyudlæg/omfordeling giver en nettogevinst. Dernæst skal der være en efterspørgsel efter sommerhuse. Det med efterspørgsel kan slet ikke siges at   være til stede. I dag er udbudt 319 sommerhuse til salg. Huse som er sat til salg hos mægler i et marked, der er gået helt i stå og til priser, som aldrig er set lavere. Hertil kommer et meget stort antal boliger under flexboligordningen. For ti år siden fik Lolland Kommune 500 nye sommerhusgrunde i et landsplandirektiv, hvoraf ikke en eneste er udstykket. Investorer, som er de bedste til at opsnuse et fremtidigt behov, har slet ikke vist interesse. Af Lolland Kommunes næsten 4000 udstykkede sommerhusgrunde ligger ca. 10% ubebyggede.

At mindre end en håndfuld udlejningsfirmaer mangler huse i højsæsonen og enkelte sommerhusejere kun har to ugers udlejning på en sommer vidner om et meget lille behov for flere sommerhuse til udlejning. Bliver der opført et antal nye huse skal de nok blive udlejet; men det vil være mere end sandsynligt, at det bliver på bekostning af udlejning i den ældre del af sommerhusene.

At eje et sommerhus som bolig nr. to er ikke på samme måde som i 1960’erne og 70’erne trendy blandt danskere. Den tids store udstykninger over alt i landet giver i dag et behov for vedligehold og bringen op til nutidig standard. Det er her, der er et behov for investeringer med deraf afledt vækst og beskæftigelse.

DN Lolland vil ikke undlade at pege på det faktum, at et meget stort antal sommerhuse ejes af pensionister, som inden for en overskuelig årrække vil medvirke til øget udbud. Der er opstået en pukkel af sommerhuse, som tilbageholdes fra markedet fordi priserne er ekstremt lave. Når man lejlighedsvis hører om sommerhuse, som er funktionelle og på beplantet grund, bliver handlet til omkring kr. 300.000, er det samtidig en trussel for salget i nyudlæg af sommerhuse.

Ifølge erhvervsministeriets vejledning skal der tages vidtstrakte hensyn til Grønt Danmarkskort og mulige naturbeskyttelsesinteresser. Lolland Kommune har slet ikke udpeget Grønt Danmarkskort. For DN Lolland kommer et kommende Grønt Danmarkskort til at handle om mere sammenhængende natur, hvor biodiversiteten får forbedret bevægelighed i landskabet. DN Lolland har en række ønsker til Grønt Danmarkskort, som enten fastholder eller inddrager de sidste frie arealer i kystzonen. Derfor er vi imod overflødig placering af nye sommerhusområder i første række til havet. Ud over Grønt Danmarkskort skal nyudlæg/omfordeling også respektere beskyttelses- og fredningslinjer. Her må vi pege på at respektere skovbyggelinjen.

 

Lolland Kommune lægger op til en klimadiskussion med en fremtidig vandstandsstigning. Man argumenterer for flytningen af områder nord for Humminge og Kramnitze til områder, der ligger over kote 0. Kote 0 har intet at gøre med placering af sommerhusområder, så længe der flyttes til områder under kote 2 måske 3. Vi skal over kote 2 måske 3 før et sommerhusområde er naturligt beskyttet mod oversvømmelse ved en hundredårshændelse med digebrud ved vandstand på over 2 m. over daglig vande + 0,80 m havvandsstigning. Et digebrud vil ske ved 2,80 og den uheldigste vindretning, selv om Sydlollands dige er 4 m over daglig vande. Dette vil indtræffe grundet bølger, som også vil være større ved den øgede vanddybde lige uden for diget. Sidste højvande i januar 2017 målte 1,74. Vi kan komme tæt på det meget kritiske ved havstigninger på 0,5 – 0,8 m, som ikke er urealistiske. Derfor er strategiplanens hensigter med at flytte sommerhusudstykninger begrundet i, at de ligger i -1 til områder omkring 0 eller blot 1 over havet nyttesløse. Her er der kun en strategi, der gælder; nemlig at vedligeholde og forstærke de sydlollandske diger – og så kan sommerhusene lige så godt blive liggende. Konsekvensen af Lolland Kommunes argumentation for at flytte væk fra minus kote placeringen vil være, at vi i en fremtidig strategiplan skal beslutte at tvangsflytte stort set samtlige kommunens knapt 4000 sommerhuse idet næsten samtlige sommerhuse er placeret under kote 2.80.

Strategiplanens intension om at flytte/omfordele/nyudlægge holder ikke vand eftersom sommerhuse nu engang har en placering i DK ved havet. Skal planlovens intentioner følges på Lolland, kommer det ikke til at ske i henhold til erhvervsministeriets vejledning, som klart siger, at det ikke må ske under øget behov for kystbeskyttelse. Den flere gange omtalte vejledning kræver også, at Lolland Kommune udarbejder kortbilag, som registrerer naturbeskyttelsesinteresser i vores kystzone.

 

Vækstmuligheden for Lolland Kommune ligger helt klart ikke i kystzonen ved øget sommerhusbebyggelse. I stedet ses afledt vækstpotentiale ved at lade frie arealer via udpegning i Grønt Danmarkskort overgå til skov og naturgenopretning som understøtning af et løft i de eksisterende sommerhusområder.

Den ønskede vækst er lig med øget beskæftigelse. En øget beskæftigelse kunne igangsættes og hjælpes på vej ved at bevare de kendte sommerhusområder, ændre samtlige lokalplaner til at indeholde krav til nybyggeri med standardiserede moduler, som er flytbare i en fremtidig havstigningssituation. Vi er den egn i DK med de suverænt største andel af sommerhuse placeret bag diger og under kote 0. Det vil være visionært for byrådet at vedtage en strategiplan som kunne hjælpe lokale håndværksmestre til at opbygge en moderne modulproduktion af flytbare sommerhuse. Nemt at tage med  -  måske hen til en anden kommunalt eller privat eget grund.

 

Det skal være DN’s anbefaling at styrke turismen i kystzonen ved at fastholde den eksisterende planlægning og i højere grad forsøge med vækstskabelse gennem egentlige produktionsarbejdspladser. Turisterhvervet har en alt for sæsonpræget beskæftigelse som vanskeligt kan måle sig med helårsarbejdspladser. Vi ved fra alle undersøgelser at turister kommer til vore kystzoner for fred og ro og ikke mindst for at opleve et rent miljø og en unik natur. DN kan anbefale en helhjertet miljø-og naturbeskyttelse i vor kystzone og ser frem til arbejdet med Grønt Danmarkskort.

 

Helt specifikt ser vi for de enkelte områder følgende problemer:

Blans:               Begrænsede bademuligheder, større sammenfald med Natura 2000 område, skovbyggelinjen beskærer området og der vil være behov for ny kystbeskyttelse

Reersnæs:        Ingen badestrand, et mindre sammenfald med Natura 2000 område, udlagt som værdifuldt landskab, et reduceret sommerhusområde langs strandvejen vil være at klatte sommerhuse rundt om i kommunen 

Bandholm:        Respektafstand til udsigt til Hospice er uforenelig med 8,5 m høje sommerhuse og beplantning

Tjørnebjerg:     Placering kæver kystbeskyttelse, nærhed til Lidsø’s naturgenopretning, som er blandt kommunens fire bedste naturområder, gør området til en vigtig del heraf, beskyttelseslinjer til ny fredsskov skal respekteres

Hestehovedet:  Stor del af området lavbundsareal og kræver ny kystbeskyttelse, ikke behov for ny golfbane, området bør indgå i Grønt Danmarkskort, mindre del beliggende i Natura 2000, del af Kuddeholm er fredet

Kramnitze Vest: Udyrket område med fantastisk potentiale for naturgenopretning ved vådsætning, oplagt til at indgå i Grønt Danmarkskort

 

Alle lokaliteter indeholder naturværdier som langt overstiger, hvad der er generelt for Lolland. Ingen af områderne er grundigt undersøgt og registreret på artsniveau. Derfor vil den lollandske biodiversitet lide stor skade, dersom tillæg til strategiplanen bliver gennemført.       

 

Med venlig hilsen

Ole Westerholt Jørgensen