Rødlistet arts levested fjernet i Købelev

Et levende hegn af træer og krat, en bevokset sti og et vandløb udgjorde en vigtig livslinje for bredøret flagermus og otte andre arter af flagermus i Købelev på Lolland.
Men sidste år godkendte Lolland Kommune en ansøgning fra ejeren om at rørlægge vandløbet. Det skulle vise sig at få konsekvenser for flagermusen.

I forbindelse med rørlægningen valgte lodsejeren nemlig at jævne træer og krat med jorden.

Flagermus benytter sig af ledelinjer, hegn og skovbryn, når de jager føde og bevæger sig mellem yngle- og rasteområder i landskabet. De foretrækker især områder, hvor der både er fugtigt, og hvor der er levende hegn. Præcist, som der var ved Købelev, før man fjernede træerne.

Danmarks Naturfredningsforening klagede over Lolland Kommunens tilladelse til at rørlægge vandløbet, netop fordi man vurderede, at der var risiko for, at træerne blev fjernet.

Men før fristen for at klage var udløbet, blev træerne uretmæssigt fældet.
I dag er den lille, men vigtige livsline for bl.a. bredøret flagermus,  erstattet af en pløjemark.

Bredøret flagermus er sjælden

Bredøret flagermus er på den danske rødliste over truede arter og er sjælden i hele Europa. Derfor er den beskyttet af EU habitatdirektivets Bilag IV.

På fotoet ses dele af det levende hegn, der er fældet. Det var her langs hegnet, at flagermusen bredøret flagermus og andre arter af flagermus jagede insekter.

Bredøret flagermus er truet, fordi der mangler levesteder, hvor flagermusen kan finde føde og yngle. F.eks. gamle træer at bo i og levende hegn at finde føde i.

Danmark er forpligtiget til at beskytte bredøret flagermus og alle de andre arter, der er beskyttet af habitatdirektivet. Vi ved, at disse arter er yderst følsomme over for ændringer i landskabet, og det er vigtigt at dæmme op for den gradvise forarmelse af landskabet og forsøge at vende tilbagegangen blandt arterne.

Flere beskyttede arter har mistet et stykke natur

Vandløbet og hegnet af træer i Købelev udgjorde de sidste rester af et tidligere skovbryn og fungerede som en ledelinje og en økologisk korridor for flora og fauna, som også forbandt sig til den nærliggende skov, Købelev Skov.

Udover ni arter af flagermus er området også hjemsted for løvfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander, der alle er arter, der har krav på særlig beskyttelse.

Her på Lolland er landskabet domineret af intensivt opdyrket agerland. Markerne bliver større, levende hegn forsvinder og arternes levesteder forringes. Når et område allerede er naturmæssigt forarmet, har fjernelsen selv små stykke natur en stor betydning for arternes overlevelse og muligheder.

Naturen kan vende tilbage

Danmarks Naturfredningsforening på Lolland klagede over sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der gav foreningen ret i, at fjernelse af levende hegn og bevoksning kunne få uønskede konsekvenser for arterne.

Derfor skal Lolland Kommune nu genbehandle ansøgningen om rørlægningen af vandløbet.

Gunvor Thorsen fra Danmarks Naturfredningsforening på Lolland forventer, at ejeren pålægges at genetablere hegn og sti og genåbne vandløbet.

Når først naturen er genetableret er vi sikre på, at flagermusene vil genindvandre og tage området tilbage.