Årsberetning 2016

Vi tager medlemssituationen allerførst. Vi er blevet 55 færre i det forløbne år og er nu på 945 i Lolland Kommune. Vore medlemmer er blandt den ældste del af befolkningen, så det svarer til den naturlige afgang. En tilbagegang som nu er vendt og mindre end året før. Når vi igen næste år skal have hvervekampagne i vores kommune stiger medlemstallet med et par hundrede medlemmer. At tilbagegangen i 2016 er mindre end ventet skyldes kystkampagnen som kulminerede med bål og fakler overalt i landet den 31. januar. Vi var samlet på Kragenæs Havn og Fejø med vor protest mod de varslede ændringer af planloven. Ret symbolsk oplevede vi ved den lejlighed både lyn og torden med snefald. Det var også grove overgreb mod de danske kyster, der var i støbeskeen. Noget er trukket tilbage, og resten afventer forhandlinger og forlig, og der skal nok blive mange ting som ændres til det værre set med DN-øjne. Kystkampagnen blev underskrevet af 123.000 danskere.

Nu har vi på nationalt plan gang i en ny kampagne med protest mod mikroplast. DN Lolland bestyrelsen opfordrer alle til at underskrive denne vigtige manifestation af modstand mod mikroplast. Gå ind på DN s hjemmeside og bliv straks guidet til at underskrive. Vi kender kun alt for godt, hvor langsomt nedbrydeligt plast er i naturen. En anden og for os alle sammen langt mere allestedsværende forurening er forureningen med mikroplast. Det findes overalt i vore omgivelser. Vi spiser det, vi indånder det – disse små plastikstykker, som til sidst ender i de mindste organismer eller ophobes i vore organer. Vi kender slet ikke følgerne af mikroplastens tilstedeværelse i vore omgivelser. En underskrift på DN s kampagne skulle gerne føre til at nogen gør noget.

I formandens beretning omtales hvert år nogle sager, som i den grad er gledet os af hænde. I år skal det handle om solcelleparken i Horslunde. Vi fik først kendskab til den dispensation som fritog projektet for en stor del af randbeplantningen og nedlæggelse af en sti et år efter at den var givet. Det tog os næsten to måneder at få et møde med teknisk direktør i Lolland Kommune. På mødet fik vi mundtligt at vide, at der et år for inden var givet en dispensation, og alt hvad vi kunne gøre var at klage til NMKN. Da klagen var færdig og fremsendt blev den afvist p. g. a. overskredet 4 ugers frist, som skulle regnes fra det tidspunkt, vi var blevet mundtligt orienteret af direktøren. Vi var ikke skarpe nok; men det var forkasteligt, at en enkelt kommunal medarbejder kunne give en så vidtrækkende dispensation, som i den grad strider mod lokalplanens klokkeklare krav om randbeplantning og naturbeskyttelseslovens regler for nedlæggelse af offentlige stier.

Vi skal også snakke biodiversitet. DN kører en aktivitet, som hedder Naturtjek, for alle i hele landet i samarbejde med de to store universiteter. Alle deltagere registrerer deres observationer af udvalgte dyr på en app på telefonen eller på nettet. Det bliver opgjort kommunevis, og det kan nok være, vi er kommet med her på Lolland. Allerede i april 2016 var vi tæt på det ønskede antal registreringer pr. år nemlig 1500. Jeg har hørt om en enkelt borger, som nu har mere end 200 registreringer i 2016. Som undersøgelsen er bygget op øges kvaliteten af udkommet med antallet af registreringer. Så kom bare i gang.

Sidste år anbefalede jeg herfra en ændring af naturbeskyttelsesloven, så der var pligt til at holde mindst 100 m² af vandfladen synlig på registrerede søer eller vandhuller, som de fleste er kendt som. Så vil det være muligt at kontrollere og opmåle på luftfoto. Endnu har ingen taget forslaget til sig. Problemerne med opfyldning af vandhuller fortsætter. Det kan ikke være rigtigt, at naturbeskyttelsesloven i realiteten er sat ud af kraft, når mergelgravene er overgroet af randbeplantningen.

Naturlandet Lolland -Falster. Så I lokalaviserne i begyndelsen af ugen. Naturlandet Lolland-Falster er navnet på det formidlingsprojekt som Nordea Fonden støttede med 18 millioner kr. i de to kommuner. Det handler ikke om at skabe mere natur; men at formidle det vi har inden for områderne ridning, kajak, til fods og cykling. Gunvor fra DN Lolland bestyrelsen er indvalgt i følgegruppen.

Fredningen af landskabet i Ravnsby Bakker er nu blevet udvidet. Sagen har kørt i et par år. DN fik i sin tid kommunen med som medrejser på fredningen. Efter sidste valg ændrede Lolland Kommune holdning, og reelt var kommunen ikke længere medrejser af fredningssagen. Der er nu en samlet landskabsfredning på 800 ha omkring Birket og Kragenæs. Faktisk endte fredningen med et større område end DN oprindeligt havde peget på.

De 30 Oaser er et initiativ fra enhedslisten i Lolland Kommune. DN Lolland prøvede at nedsætte en arbejdsgruppe til noget lignende for to år siden på årsmødet i Kajakklubben; men kun to meldte sig, så det blev droslet ned igen. Med de 30 Oaser har enhedslisten fået Kommunens anerkendelse af et projekt, hvor man forsøgsvis får lov at byde ind på op til 30 grunde uden byggeret. Grunde uden byggeret er de grunde som bliver tilbage, når dårlige huse rives ned. DN Lolland er på udkig efter, hvad der kan omskabes til den perfekte naturgrund. Der må gerne være lidt størrelse på, adgang til vand og en alsidig beplantning. Når det lykkes at finde den rigtige grund, tager vi initiativ til at danne en plejegruppe. Som udgangspunkt er grundene sat til salg, så der skal startes med at søge fonde til købesummen. Indtil videre har der ikke været egnede grunde.

Opstillingen af store vindmøller fortsætter. En vindmølle i dag er 150 m. En ny vindmølleplan er vedtaget i sept. I Lolland Kommune skal der være en km. til beboelse, dog må der findes to beboelser pr. mølle og ejer må selv bebo en beboelse inden for en km. grænsen. Alt i alt så marginal indrømmelse til den lollandske befolkning, at det er uden betydning. Realiteten er at opstiller rykker ud og køber beboelser op. De sidste to beboelser pr. mølle er usælgelige og det hele har karakter af fordrivelse af vore egne borgere. Bagefter er det ikke sjovt at bo inden for et par km. af møllerne. Det har vi på egen krop erfaret i Rødby Fjord. Vi bor 1400 m. fra de 11 møller stillet op i sommeren 2016. Nu efter et par måneder erfarer Karin og jeg begge forstyrret nattesøvn. Det er den lavfrekvente støj, som sniger sig ind overalt og giver os søvnforstyrrelser. Vi har stort set aldrig været på lægehuset og kan nu frygte, at den tid er forbi. Problemet her er, at en repræsentant for opstiller har oplyst, at man håbede at kunne presse helt op til 3,6 megawatt ud af Vestas møllerne, som er typegodkendt til 3,3. megawatt. Konkurrenten Siemens laver en typegodkendt mølle til 3,6 megawatt. At der kan ”pilles” ved møllen efter opstilling, så den yder 9 % mere, er jo en interessant oplysning på et salgsmøde for andele til borgerne i nærområdet; men det er skidt for Karins og min nattesøvn.

En beretning til årsmødet ville blive uendelig lang, hvis alle emner inden for vores felt skulle berøres. Lad blot følgende stikord være inspiration til jer medlemmer til at rejse en debat her efter beretningen. Atomaffald, grøftekanter, vejrabatter, landbrugspakken, vejtræer, rottebekæmpelse, pleje af grønne områder, grundvand, solceller, rynket rose, bjørneklo, erstatningsnatur ved Femernbyggeriet, nedlæggelse af stier.

Arbejdet med naturen er bestemt alsidigt, og vi kan i bestyrelsen ikke forestille os, at der ikke skulle være nogle medlemmer, som kunne have lyst til at blive aktive i foreningen. Det kan ske ved først at være med som suppleant. Som suppleant vælges du for et år ad gangen og får medindflydelse på vores bestyrelsesmøder, som holdes ca. en gang om måneden. Til slut tak til bestyrelsen for samarbejdet og den gode diskussionslyst på bestyrelsesmøderne.

Ole Westerholt Jørgensen