Årsberetning 2017

Vi har igen oplevet et år med gruvækkende overgreb på den lollandske natur. Der skal være en vis grad af klar overtrædelse før vi griber til anmeldelse. Igen drejer det sig om ulovlige opfyldninger af §3 beskyttede vandhuller og opfyldning med karakter af deponering ved diger i kystzonen. Når vi kommer ind i kystzonen er det kystdirektoratet, der er myndighed. Kystdirektoratet hører hjemme i Lemvig og er efter deres egen mening så arbejdsramte at det kommer til at tage meget lang tid. Vi bruger også klageretten til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Her kender vi behandlingstiden på ca. et år. Men så længe vi ikke har en klar afgørelse fra en myndighed kan vi ikke gå videre. Det er Kystdirektoratet, der er myndighed ved opfyldning ved Onsevig og Kramnitze og Lolland Kommune ved flere anmeldelser af vandhulssager.

Vindmøller og solceller er altid godt samtalestof blandt naturvenner. Et moderne samfund har brug for store mængder energi produceret på en bæredygtig måde. Med Lolland Kommunes politik på dette område ser vi nu solcellerne i markskala henvist til områder med den nye generation af store vindmøller. DN Lollands kamp har her været gennem utallige høringssvar at kræve skærmende randbeplantninger, dæmpede farver og i et enkelt tilfælde en biodiversitetskorridor. DN Lolland klagede ikke over opstilling af de seneste vindmøller ved Skodsebølle og Rødby Fjord III. Begge områder fremgik af vindmølleplanen fra 2010 og den testede vi dengang og tabte. Skodsebølleprojektets tilblivelse var en langt mere uskøn proces. Vi endte med at bede om aktindsigt og måtte konstatere, at der var søgt efter de gamle regler. Vi har stor forståelse for de nære naboers kamp for at undgå så store tekniske installationer. Vi måtte vælge vore kampe i den givne situation og kunne ikke få øje på at vore interesser kunne løfte en klagesag. Somme tider må man gøre sig klart, at vi er til for naturen og så hjælper det ikke at bruge kræfter på en sag, hvor magthaverne er klare i mælet. Vi får en tilsvarende sag, når der skal stilles et større antal vindmøller op ved Bogø- inddæmningen på kanten af Nakskov Fjord. Det er en notorisk sandhed, at de vil skæmme fjorden og være til stor gene for fuglelivet. Vi har ved flere lejligheder i årevis tilkendegivet vores synspunkter. Vi har ikke kunnet klage, fordi de forhold, vi lægger vægt på, skal behandles i en miljørapport forud for et konkret projekt. Havørnenes massive fremmarch, ja, ifølge Folketidende i mandags bliver de nu også bekæmpet med carbofuran, er et eksempel på hvor svagt argumentet om at beskytte en art er i en klagesag. En enkelt eller få dræbte havørne ved vingekollisioner med en vindmølle truer ikke længere ekspansionen af arten på Lolland. Senest så vi i foråret 2017 et havørnepar som etablerede sig ca. 1000m fra de 11 store vindmøller i Rødby Fjord og tilmed fik en unge på vingerne.

Vi kan for en længere årrække ånde lettet op. Atomaffaldet bliver på Risø ved Roskilde. Der bliver investeret i bedre opbevaring på stedet. Tak til Anne Bendtsen for som borger og DN bestyrelsesmedlem at have gjort en stor indsats for ”Nej Tak til atomaffald”.

Lige så snart den ene trussel for vor undergrund er væk, kommer en ny til. Her tænker jeg på ”fracking”. Vi fik alle i den sommer, som totalt udeblev i 2017 et nyt ord. ”Fracking” betyder at lave sprækker og bruges ved eftersøgning og kommerciel indvinding af olie. Den tid er forbi, hvor råolien bare vælter op, når man hamrer et rør i jorden. Der findes stadig store oliereserver i undergrunden og sandsynligvis også på Lolland. Der har i USA, Canada og Polen været benyttet ”fracking” i 15-20 år. Noget så uskyldigt som vand pumpes i store mængder under enormt tryk ned i undergrunden. Og Wupti – olien presses op til overfladen. Problemet er, at vandet tilsættes hemmelige kemikalier for at hjælpe processen. Vandet laver sprækker overalt og helt ukontrolleret i undergrunden og kommer meget let i kontakt med grundvandet og ender i mange tilfælde op på jordoverfladen. Tilladelsen til disse prøveboringer er udskudt og kommer forhåbentlig ikke til anvendelse noget sted.

Vi har i DK 340.000 ha. Natura 2000 områder. Naturen forandrer sig hele tiden, så mindre justeringer tilpasninger af områder kan tid efter anden komme på tale. Kommunerne blev i 2016 bedt om at indberette ønsker til justeringer. Efterfølgende har Miljøministeriet selv taget initiativ til at reducere med 28.000 ha; men vil kun tillade 5.000 ha nye områder. Det er en klar forringelse i en tid hvor vi er så mange, som mener, at naturen skal have mere plads. Det skal der arbejdes med i høringsperioden.

Omkring Femern Bælt Tunnelen er vi løbende indkaldt til årlige dialogmøder. Typisk besigtiger vi eksempler på erstatningsvandhuller, som allerede er lavet. Den største erstatningssø på 8 ha kommer først ved byggestart om et par år. Der er gravet 10 vandhuller.

Vi har haft tre udendørs arrangementer i år. 26. maj havde vi ca. 30 deltagere på flagermustur om aftenen i Reventlowparken ved Pederstrup. Udstyret med detektorer fik vi alle et indblik i flagermusenes sang. Mange deltagere havde held til at lokalisere 3-5 forskellige flagermus, som hver har sit artsspecifikke lydsignal i eget frekvensområde. 17. juni inviterede vi til gåtur i Birketfredningen, som netop i efteråret 2016 blev udvidet til ca. 800 ha. Her deltog kun 7 personer ud over bestyrelsen. 2. september var vi repræsenteret på Nakskov Fjorddage, hvor friskbagte pandekager over finske komfurer samt friskpresset æblejuice igen gjorde lykke. Vi havde også et lille værksted med byggeri af insekthoteller og slog et slag for humlebier og pindsvin.

En kommune har en strategiplan. Lolland vedtog den sidste i dec. 2016. Den skal gælde frem til 2030. I juni 2017 vedtog folketinget en ny planlov, som åbner op for begrænset planlægning i kystnærhedszonen på 3 km. Hidtil har det været sådan, at kun virksomheder/aktiviteter, som var afhængige af placeringen i kystnærhedszonen kunne etableres der. Med den ændrede planlov styres en proces med erhvervsministeriet som tovholder. Nu kan kommunerne efter ansøgning senest 15. oktober søge erhvervsministeriet om at udtage områder af kystzonen. I Lolland Kommune er der fokus på at omfordele og nyudlægge sommerhusområder flere steder i kommunen i et tillæg til strategiplanen. På Lolland er ethvert indhug i kystnærhedszonen lig et frontalt angreb på natur og biodiversitet. På vor intensivt opdyrkede ø er det i en smal bræmme af varierende bredde rundt langs vore kyster, at der findes et frirum for flora og fauna. Det er derfor uheldigt når nye kystnære områder skal udlægges til sommerhuse. Ud over at flytte rundt på gamle områder ansøger kommunen også om 57 ha til nye sommerhuse fra en pulje på 5000 grunde. Lolland Kommune har det problem, at der ikke er behov for nye grunde, at der ikke kan påvises øget vækst og arbejdspladser, at flere beskyttelseslinjer bliver overtrådt og at nyudlæg vil udelukke potentielle naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser som er naturligt hjemmehørende i det Grønne Danmarkskort, som kun lige er påbegyndt.

Det var lidt om tillægget til strategiplanen. Vi afleverede vores høringssvar mandag morgen for at give embedsværket tid til behandling af vore gode input. Vi kunne have ventet til i morgen torsdag kl. 12.59. Byrådet skal nemlig behandle strategiplanen i morgen aften. Er der overhovedet nogen byrådsmedlemmer som får tid til at læse de mange høringssvar, som efter sigende strømmer ind? Dette med borgerinddragelse er et rigtigt sort kapitel ved denne valgperiodes udløb. Er det overhovedet umagen værd som borger eller organisation at tage del i en sådan skueproces, når vi der ikke er tid til behandling af høringssvar? Hastværket kommer fra Christiansborg, og det katastrofale livtag med naturinteresserne i kystzonen skal igennem inden en ny regering ruller planloven af juni 2017 tilbage.

I 2017 har vi fået en ny kommuneplan. Den slags fornys hvert 4. år for en ny 12 års periode. Vi brugte rigtig meget tid på at gennemgå forslaget og var suverænt den største bidragsyder med høringssvar. Vi må konstatere at forvaltningen selv mente, at de havde løst opgaven forbilledligt. Så godt som intet foreslået af DN blev anvendt. Vi kan af hvidbogen til kommuneplanen se, at de har modtaget og gennemgået alle svar; men altid med bemærkningen om, at det ikke giver anledning til ændringer.

Til slut en lille solstrålehistorie. På Femø er en gruppe borgere blevet opmærksom på en for flere år siden afdød femøbo’s testamente. Et mindre beløb var via bobestyreren endt i Danmarks Naturfredningsforening. For at hjælpe initiativer på Femø skruer vi nu et projekt sammen, som skal søge Grønt Guld om op til 70.000 kr. Afdelingsbestyrelsen henlagde sommerudflugten til Femø og fik forevist en privat strandeng, som man ønskede at rydde for trævækst. Grønt Guld er en årlig donation fra Veluxfonden på 2 mill.kr., som DN ud fra et aftalt regelsæt må tildele aktive seniorer som hjælp til deres aktiviteter. Projektet forventes at køre i 2018.

En stor tak til bestyrelsen for samarbejde og engagement i årets løb. Vi tager afsked med Erik Olsen efter en valgperiode. Vi skal også tage afsked med Sven Jean Larsen. Du har det suverænt laveste medlemsnr., hvilket forklarer hvorfor du stopper. Du har for alle os andre altid været aktiv i DN. Vi ønsker jer begge fortsat mange gode oplevelser i naturen.