Årsberetning2018

Der har været afholdt 9 bestyrelsesmøder i det forgangne år. Vi har deltaget i to repræsentantskabsmøder, 1 samrådsmøde i regionen, 1 møde med teknikudvalget, 3 Grønt Råds møder, flere besigtigelser med fredningsnævnet og enkelte andre aktiviteter. Enkelte af disse er åbne for alle bestyrelsesmedlemmer andre har faste repræsentanter.

Medlemsskaren er forventeligt faldet til 850 her i Lolland Kommune svarende til 2,02 % af den lollandske befolkning. Organisationsprocenten på landsplan er 2,21 %. For første gang i 11 år er vi kommet under landsgennemsnittet. Det skyldes alene, at den næste hvervekampagne har været to år forsinket. En telefonhvervekampagne i vor kommune plejer at give 150 – 250 nye medlemmer.

På repræsentantskabsmødet i foråret 2018 fik vi ny præsident: Maria Reumert Gjerding, som var en markant og respekteret politiker, har med stor succes lagt partipolitik bag sig og sat sig i spidsen for landets største grønne organisation, som tæller over 128.000 medlemmer. Vi ønsker Maria mange gode år på posten og ser frem til samarbejdet.

 Solceller har været det ubestridt største diskussionsemne i bestyrelsen i 2018. Det skyldes en lind strøm af ansøgninger til Lolland Kommune. I 2017 vedtog kommunen retningslinjer for placeringen af solcelleanlæg i markscala. Opstilling var henvist til umiddelbar nærhed af store vindmølleopstillinger. Flere af de nye projekter er både meget store og tester placeringen ved at gå delvist eller helt uden for de udlagte områder. Der er nu ansøgt om og opstillet tæt ved 600 ha. Også DN spørger sig selv, om det er det landskab, vi ønsker. Landbruget har været kritiseret for sine monokulturer. Nu bliver det bare 25 år eller mere med samme arealanvendelse. Har I for øvrigt tænkt over, at i bund og grund handler roemarken og hvedemarken også om at binde solens energi. Sukker og korn lagres nemt et par år i siloer medens el og batterier endnu giver os udfordringer. Vi har brug for alle tiltag i omstillingen til vedvarende energi. Som vindmøller er også solceller faldet i pris. Snart vil opstilling kunne ske uden tilskud og altså ske på rene markedsvilkår. Solcellernes livscyklusbalance er kraftigt forbedret og nu nede på ganske få år.

Vi har vedholdende fremsendt høringssvar til alle solcelleprojekter. Det handler om at fastholde nærheden til de store vindmølleprojekter. At udvælge flade og vandrette arealer. At opdele meget store anlæg med biodiversitetkorridorer for at undgå flere km lange nethegn i landskabet. Det er nemlig sådan, at solcellemarker som tekniske anlæg bliver hegnet med industrihegn af forsikringsmæssige grunde. Kampen har stået hårdt med at få vilkår i lokalplanerne til at omfatte 6 rækket skærmende beplantning. 6 rækker er ikke bare et smart påfund: men fagligt velbegrundet når buske og træer skal opfylde krav om hjemmehørende arter, hurtigt og langsomt voksende og skabe en vis tæthed på en og samme tid,

De første forsøg med får, gæs og høns under solcellerne for renholdelse foregår og vil gøre det muligt at standse al ukrudtssprøjtning. Endnu en detalje i en bæredygtig energiproduktion.

 Naturråd Lolland Falster. Med kun to kommuner Guldborgsund og Lolland var vi landets mindste naturråd. Det skulle derfor være en simpel opgave for rådet at tegne det grønne danmarkskort. Rådets aktører kendte i mange tilfælde hinanden og flere af medlemmerne havde et ganske godt kendskab til den lokale geografi, hvori vi skulle agere. Tilmed mundede det første af 6 møder ud i enighed om at nå frem til en fælles indstilling til byrådene.

Det var en folketingsbeslutning i 2016, at der med borgerinddragelse skulle tegnes et grønt danmarkskort, som skulle give mere plads til naturen og ikke mindst mere sammenhængende natur. Land-og skovbrugets repræsentanter ville under ingen omstændigheder være med til at udpege kollegaers arealer. Derfor blev arbejdet i stedet for at opremse kriterier for kvalitetsnatur på offentligt ejede arealer, fredninger og diverse beskyttet natur. Det viste sig umuligt bare at tegne vejledende på et kort. At sikre mere plads til den fragmenterede og trængte natur ville kræve arealreservationer og korridorer lidt i stil med de i dag kendte økologiske forbindelser. Fremtiden vil nok kræve produktionsbegrænsninger evt. med støtteordninger i områder i det grønne danmarkskort. Netop usikkerheden til det ukendte fik land-og skovbrug til at sætte hælene i. Konkret bliver det nu i Lolland Kommune forvaltningen som tegner et noget begrænset kort, fordi det er et krav til kommunerne at tage udgangspunkt i et grønt danmarkskort, når de vil søge nye udviklingsområder her i efteråret.

 Grandfeldts Gård har sat sindene lidt i kog i den østlige ende af kommunen. Helt sikkert har også mange af vore medlemmer beklaget den kommende nedrivning. En nedrivning af en erkendt bevaringsværdig købmandsgård vil ryste kulturarven i sin grundvold for at give plads til noget meget moderne. Lokalplanen for det nye lejlighedsbyggeri med et lille søkig kolliderer med kommuneplanen og søbeskyttelseslinjen. Kommuneplanen er kommunen godt i gang med at ændre og søbeskyttelseslinjen er planlagt reduceret på stedet. Det bliver så anden gang inden for få år, at søbeskyttelseslinjen skal reduceres. Det er meget sjældent det tillades fra statslig side med sådan en salami taktik. Vi får se.

 Justering af Natura 2000 områderne er en proces som har kørt i 2017 og 2018 og bliver formentlig først endelig godkendt (eller forkastet) af EU i 2019. Hensigten er at frigøre enkelte bynære erhvervsarealer og få fjernet landbrugets produktionsjord. Natura 2000 blev til ved at samle fuglebeskyttelsesområder og habitatområder og som navnet siger skete det i år 2000. Der blev tegnet med rund hånd og både intensivt dyrkede landbrugsarealer og erhvervsarealer kom med. Miljøministeriets eget forslag til justering talte om 28.000 ha som skulle udtages og 5.000 ha, som skulle tilføjes. Efter den første høringsrunde er det knapt gået så galt for naturen, idet en del flere arealer er tilføjet på landsplan. Vi deler et meget stort natura 2000 område med Guldborgsund nemlig Smålandsfarvandet, Guldborgsund og ned til og med Hyllekrog. Derfor er det nemmest, at se på de to kommuner samlet. På Falster kommer henved 600 ha nye områder med. På Lolland er det kun meget små nye arealer der kommer med. Justeringen ser nu ud til at udtage 2.608 ha i de to kommuner og tilføje 140 ha, nu hvor forslaget er sendt i 2. høring. Vi kommer ikke med nye høringssvar. Vi havde lavet 5 høringssvar, som alle gik imod nedskæringer og i stedet foreslået nye arealer og udvidelser. Jeg mener ikke nogen af vores høringssvar var overbudspolitik, men vi kan se af Miljøministeriets svar til os, at de stort set alle er afvist med begrundelse i kommissoriet for justeringen. Der skal udelukkende tages hensyn til udpegningsarter og habitattyper.

 Et af vore få arrangementer var en cykeltur den 10. juni ved Onsevig. Turen var tiltænkt alle medlemmer: men desværre mødte kun 5 medlemmer af bestyrelsen op. Men sikken en tur vi fik ud af det. Havørn ved Onsevigen og tre forskellige orkideer i Købelev Skov. Når vi var på de kanter ville vi lige se på det ulovlige dige ved Købelev Skov Havn. Straks kom en traktor os i møde, for der skulle slås græs på havnen, og den unge landmand ville vide, om det var os, der havde anmeldt ulovligt digebyggeri, selv om hans far havde fået tilladelse i 2011 til at fordoble højden og mangedoble bredden. Vi foretog anmeldelsen til Lolland kommune, fordi der samtidig skete en kraftig opfyldning af §3 natur og en gentagen afbrænding af al slags affald. Kommunen rykkede straks ud, afrapporterede og sendte sagen til kystdirektoratet, som er myndighed i kystzonen. Det skete i marts 2017 og vi venter stadig på en afgørelse.

Efter besøget ved havnen ville vi over til stævningsskoven ved Nøjsomhed og valgte at benytte en sti som kort forinden havde været i høring i forbindelse med omlægning. Ca. 20 m før asfaltvejen er stien pløjet op og der er sået byg. Vi cyklede igennem bygmarken. Kort efter passerede vi forbi ejendommen, hvor landmanden tilfældigvis var ude ved vejen for at hente post, og han gjorde os opmærksom på, at vi ville blive meldt til politiet, hvis vi cyklede igennem hans kornmark igen. Dagen efter bekræftede kommunen, at der endnu ikke var truffet nogen afgørelse i den stisag.

Vandstanden i Maribosøerne er et tilbagevendende problem. Hejrede sø reguleres med pumpestationen og afventer et nyt vandløbsregulativ fra Guldborgsund Kommune. Lolland Kommune er ansvarlig myndighed på Søndersøs udløb via overløbsbygværket i Nørre Sø til Hunså. Vandstanden styres med ekstra planker oven på bygværket og en målestation. I efteråret 2017 vinder et par store lodsejere en klagesag over at reguleringen med planker aldrig var blevet godkendt. Nu forsøger Lolland Kommune at lovliggøre de ekstra planker ved at vedtage en ny betjeningsvejledning og samtidig flytte målestationen til naturskolen. Flytningen hertil betyder en vandstandssænkning på 2 cm.

Der er grundlæggende to interessegrupper nemlig lodsejerne af de lavtliggende arealer syd og øst for søerne og natur og rekreative interesser i den anden gruppe. De lavtliggende mosejorder brænder af og sætter sig og en mindre aflejring på søbunden vil på den lange bane reducere vanddybden, så begge parter sidder med hver sin abe. Konflikten vil kun øges med klimaforandringens voldsommere vejr herunder monsterregn såvel som tørke. Ud over en forbedret betjeningsvejledning kræver en tilfredsstillende løsning at kapaciteten i Hunsåen øges ved udgravning af dobbeltprofil hele vejen til Smålandsfarvandet. Når det projekt er gennemført, kan der godt køres med en høj vandstand, for så kan vandet hurtigt ledes væk i perioder med kraftig regn.

Vi taler om 2 cm. Det burde da være til at leve med for begge parter. 2 cm er lig med 20 mm nedbør og med et opland som også modtager regn bliver det hurtigt dobbelt op.

Til slut skal lyde en stor tak til bestyrelsen for samarbejde og engagement i årets løb.

Formand Ole Westerholt Jørgensen