Årsberetning 2019

Skarholmfredningen er navnet på en stor kommende fredning i godset Lidsøs naturgenopretning på Sydlolland. Der er enkelte mindre lodsejere i området; men det er Lidsø, som ejer langt størstedelen af det 200 ha store område. Som det også skete her, var lodsejer stærkt uenig i en kommende fredningssag. Tilbage i 2017 beslutter DNs hovedbestyrelse, at der skal rejses en fredning. Det skete på indstilling fra Naturfagligt Udvalg grundet den store bioscore i området. I januar 2018 finder det første møde på godskontoret sted. Efter gentagne rykkere fra DN kommer et møde i stand 4. april 2019 på Lolland Kommunes kontorer i Rødby. Ejer og kommune var inden mødet blevet enige om at afvise fredning og i stedet arbejde for støtteordninger. Med udgangen af 2019 ophører den 20-årige gældende aftale for området og DN indkalder til offentligt møde 13. juni om fredningen. Lige nu står sagen der, at ejer indgår en midlertidig 5-årig plejegræsaftale og DN rejser fredning i efteråret 2019. Et nyt møde i begyndelsen af nov. skal afsløre om Lolland Kommune vil være medrejser efter der er indtrådt en bedre forståelse med ejer.

Åge V. Jensens køb af Søholt Storskov. Det blev kendt i sidste uge at ”onkel Åge” erhverver 1130 ha. af de allerfineste naturområder på godset Søholt. Skov, sø og enge. Nu har vi så forklaringen på, at Åge V. Jensen ikke i et par år har vist interesse for det lige omtalte Skarholm område. Fonden plejer ved nyerhvervelser at indlede omfattende undersøgelser for at fastlægge baseline og herefter fastlægge fremtidige pleje og udviklingsplaner. Vi glæder os til et fremtidigt samarbejde med fonden.

I planklagenævnet har vi lige vundet en klagesag. Det er så nyt som 5. august 2019. Det er hermed fastslået at solcelleprojekter skal respektere åbeskyttelseslinjen, som findes på begge sider af større vandløb og gravede kanaler. Nævnet slår fast, at naturbeskyttelseslovens krav om 150 m på begge sider af større vandløb skal opfattes som restriktive for at sikre vandløbene som det landskabselement de er. Vandløbene og deres nære omgivelser er i sig selv blandt de bedre naturlokaliteter i det åbne land. Sagen tager sit udspring af, at Lolland Kommune i to omgange fastholdt dispensationen til at lave solceller helt ned til 5 m fra vandløbskant. Her havde vi den mening, at der som minimum skulle være et arbejdsareal på 10 m langs kanalen og dernæst et 6- rækket skærmende beplantningsbælte. Efter den første klage trak kommunen dispensationen tilbage for i stedet at udstede to dispensationer. Herefter blev det nødvendigt at lave to klager. Den anden klage handler om Lolland Kommune kan dispensere fra en to år gammel lokalplan til en 32 % forhøjelse af selve solcellepanelerne med uændret skærmende beplantning uden at sende ændringen i fornyet høring. Vi taler nu om solceller i 3,95 m's højde. De solceller vi hidtil har set i markanlæg er 2 m høje. Her afventer vi en afgørelse.

Mere om solceller. Ja, de fylder meget på vores bestyrelsesmøder og er helt sikkert det, som kommer til at præge vores landskab mest i de kommende år. Der ligger rigtig mange ansøgninger og forespørgsler ved kommunen. Vi har afgivet høringssvar siden sidste årsmøde til solprojekter på Knuthenborg, Lidsø, Christiansæde, Sædingegård, Hobygård, Søllestedgård, Skodsebølle og Tjørneby. Efterhånden har vi en lang gentagelse ved hvert høringssvar. Noget af det nye som vi ønsker at komme igennem med er ingen samlet markflade over 20 ha. uden at det udløser en opdeling med en grøn korridor. Vi insisterer også på skærmende beplantning flere år før opstilling af anlæg.

Genanvendelse af plast kommer jeg ikke ind på. Lige som mange andre interessante emner der er oppe i tiden. En lille smule genanvendelse skal I have. Det er nemlig taget fra sidste års årsberetning og lyder som følger:
Vandstanden i Maribosøerne er et tilbagevendende problem. Hejrede sø reguleres med pumpestationen og afventer et nyt vandløbsregulativ fra Guldborgsund Kommune. Lolland Kommune er ansvarlig myndighed på Søndersøs udløb via overløbsbygværket i Nørre Sø til Hunså. Vandstanden styres med ekstra planker oven på bygværket og en målestation. I efteråret 2017 vinder lodsejere en klagesag over at reguleringen med planker aldrig var blevet godkendt. Nu forsøger Lolland Kommune at lovliggøre de ekstra planker ved at vedtage en ny betjeningsvejledning og samtidig flytte målestationen til naturskolen. Flytningen hertil betyder en vandstandssænkning på 2 cm.
De 2 cm påklagede vi og vandt sagen i fødevare- og naturklagenævnet. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen og en ny høring er netop afsluttet med en betjeningsvejledning som hæver vandstanden. Nu skal i ikke grine af to 2 cm. Det er en sø med en gennemsnitsvanddybde på 70 cm. Så procentuelt er den øgede tilbageholdte vandmængde vigtig i en tør sommer.
Og så fandt jeg igen et afsnit fra sidste års beretning, som jeg vil genbruge i det spinkle håb at der måtte komme ro omkring vandstanden i søsystemet.
Der er grundlæggende to interessegrupper nemlig lodsejerne af de lavtliggende arealer syd og øst for søerne og natur og rekreative interesser i den anden gruppe. De lavtliggende mosejorder brænder af og sætter sig og en mindre aflejring på søbunden vil på den lange bane reducere vanddybden, så begge parter sidder med hver sin abe. Konflikten vil kun øges med klimaforandringens voldsommere vejr herunder monsterregn såvel som tørke. Ud over en forbedret betjeningsvejledning kræver en tilfredsstillende løsning at kapaciteten i Hunsåen øges ved udgravning af dobbeltprofil hele vejen til Smålandsfarvandet. Når det projekt er gennemført, kan der godt køres med en høj vandstand, for så kan vandet hurtigt ledes væk i perioder med kraftig regn.

20. januar 2019 havde vi kaldt til fredningsmøde i Ravnsborgfredningen og Søndersø. I vest havde gruppen det største fremmøde til gengæld havde vi varmen og kakao og pandekager fra Salles transportable brændekomfur i øst på en råkold søndag eftermiddag i januar. Anledningen var selvfølgelig beslutningsforslaget i folketinget om at beskære DN’s ret til selvstændigt at rejse fredningssager. Mange tusinde deltog landet over og forslaget blev ugen efter forkastet med stort flertal.

Så skal vi en tur til Købelev Skov på Nordvestlolland. Syd for skoven løber en grøft, en sti og et smalt levende hegn. En smuk treenighed. Stien er søgt nedlagt og Lolland Kommune har i årevis ikke kunnet tage sig sammen til at give afslag. Fornyet ansøgning gik på at rørlægge grøften og der blev givet tilladelse på betingelse af, at det levende hegn ikke blev beskadiget. Belært af erfaringer i området troede vi ikke på det set up. Allerede 36 timer før klagefristens udløb var der gravet en alternativ grøft ude på marken med henblik på rørlægning og det levende hegn var fjernet. Klagenævnet gav os medhold og sendte sagen hjem til fornyet behandling og der har den ligget i et år. Vandet er ført uden om grøften, hegnet er væk og stien har været forsøgt opdyrket på en kort strækning i 2018.

Vindmøller på land har snurret hele året og ingen nye er kommet til. Lolland Kommune’s vindmølleplan fra 2010 har et udpegningsområde tilbage, nemlig Bågø inddæmning ved Nakskov Fjord. I 9 år har vi lejlighedsvis peget på det uheldige i en placering på dette sted. Det nye projekt har været i høring og består nu af en torækket opstilling med i alt 9 stk. 150 m høje vindmøller på kanten af Nakskov Fjord. Vestlolland er fladt; men kommer man ud til fjorden eller sejler på den er oplevelsen af det flade Lolland fuldstændig. Området er blevet til Naturpark og har i særdeleshed stor betydning for rastende og fouragerende ande- og vadefugle i området ud for Bågø Inddæmning. DN efterlyser opråb fra alle som har Nakskov Fjord som rekreativt område. Solfaldsture med postbåden eller andet ophold på fjorden vil aldrig mere blive det samme. HOFOR også kaldet hovedstadens forsyning er også her bygherre.

Naturfamilier skal også hilses velkommen. Et projekt styret fra sekretariatet i Masnedøgade i et forsøg på at aktivere børnefamilier til at danne selvstyrende grupper rundt omkring i landet. Lolland var med i et forsøg i 2019 sammen med få andre kommuner. Fremover skal ordningen rulles ud over hele landet. Lollandgruppen har i dag 16 medlemmer og har facebooksiden Naturfamilier Lolland.

Erhvervsministeriet har i 2018 og 2019 haft hele to høringsrunder om udviklingsområder målrettet særligt på udkantskommuner. Det lød ikke særligt godt fra starten af og vores egen kommune var fremme i skoene for at få lov til at flytte sommerhusområder. I hele landet skulle der udlægges 2.500 nye sommerhuse hvoraf dog ca. halvdelen skulle findes ved omfordeling af tidligere udlagte områder. At udlægge flere sommerhuse, når der er så mange ledige grunde hos os, er et unødigt pres på kystzonen. I Lolland Kommune sker der en flytning af 48 ha fra Maglehøj i vest til en yderligere koncentration i to områder ved Humminge og Kramnitze med henholdsvis 36 og 12 ha. Lolland Kommune har 3800 sommerhuse. I en repræsentativ udstykning fra 1972 på 120 grunde var der i 2019 33 ubebyggede grunde. Det er 27%. Der var i samme udstykning 8 grunde/huse til salg. Der er nok for investorer at boltre sig på, når vi tillægger de 500 grunde Lolland fik tildelt ved landsplandirektiv sidste gang. Heraf er ikke en eneste hverken solgt eller byggemodnet.

Siden september 2018 har sagsbehandlingen af digebyggeri været overflyttet fra kystdirektoratet til kommunerne. Sammen med nationale retningslinjer for egen kystsikring for egen regning på egen grund er der ikke længere den samme armslængde til myndigheden. Det gamle DN dogme om fri kystdynamik kan ikke længere opretholdes i en tid med stigende vandstand. Vi ser også flere ansøgninger om digebyggeri og enkelte tager sagen i egen hånd.

Til slut skal lyde en stor tak til bestyrelsen for samarbejde og engagement i årets løb.

Formand Ole Westerholt Jørgensen