Årsberetning 2020

Ved opstart på solceller i markskala lød det som en overkommelig opgave at skærme omgivelserne for de tekniske anlæg. Da byrådet i sommers godkendte et sæt retningslinjer for solceller, var det første punkt da også, at de ikke måtte stå for tæt på landsbyer og offentlig vej. Det er altså en udbredt opfattelse, at de er grimme og ikke hjemmehørende i vores landskab. Bare to måneder senere vedtog samme byråd lokalplanen for samling af solceller i Rødby Fjord. Her nedtones den skærmende beplantning til at bestå af buske. Hvem har lobbyet for det!? Det er ikke Danmarks Naturfredningsforening. Vi har i DN Lolland siden 2013, hvor de første markskala solcelleanlæg blev opført, kæmpet for først og fremmest skærmende beplantning. Vi må nødvendigvis respektere ejendomsretten og lade det være op til jordejeren at dyrke roer, korn, majs juletræer alt sammen med hjælp fra solen. Nu kan der også dyrkes grøn el med solceller på markerne. Aftagerne er os alle sammen, og når det tilsyneladende er økonomisk lukrativt, vil vi se mange flere af dem. Det er beskæmmende at byrådet i den virkelighed ikke sætter baren højere og gennemtvinger en fuldt skærmende randbeplantning, især nu hvor anlæggene kan komme op i en højde af 3.95 m. Investorerne skal nok komme til Lolland, for der skulle være 8-20 % mere strøm fra et anlæg her på øen sammenlignet med et anlæg i Jylland.

Siden EU’s Biodiversitetsdirektiv trådte i kraft i januar 2020, er det ikke længere tilladt at forringe eller reducere antallet af arter og individer. Problemet her er at bevise, at biodiversiteten lider skade og til hvilken myndighed skal klagen fremsendes. Den slags klager er vist ikke set før. DN Lolland har prøvet at løfte opgaven. Vi har indsendt en biodiversitetsklage med udgangen af september. Vi er i det korte tidsrum siden da bekræftet af vigtigheden heraf, for flere hundrede ha. solceller er kommet til i de sidste uger. At biodiversiteten lider skade er hævet over enhver tvivl, når solcellerne koncentreres i begrænsede områder som i forvejen er næsten mennesketomme og har en bioscore langt over markerne på Lolland. Min påstand er at tekniske anlæg uden DN’s anbefalinger til massive grønne biodiversitetskorridorer ikke er bedre end monokulturer af korn og roer. Heri støttes jeg af miljøprofessor David B. Collinge fra Københavns Universitet.

I sidste års beretning kunne jeg oplyse, at vi netop i august 2019 havde vundet en klage omkring åbeskyttelseslinjen. Miljø- og Fødevareklagenævnet krævede Naturbeskyttelseslovens åbeskyttelseslinje på 150 m respekteret. Det var således klokkeklart, at der ikke kunne opføres solceller tæt på Rødby kanal. Alligevel gav Lolland Kommune en fornyet dispensation til at opstille solceller indtil 50 m fra kanalen. Det skete 7. juli, hvor vi ærligt talt var gået på sommerferie. Vi opdager vores egen fadæse forud for bestyrelsesmødet i august. Ved henvendelse til klagenævnet får vi at vide, at nævnet ikke har beføjelser til at gå yderligere ind i sagen og henviser til Ankestyrelsen og Ombudsmanden. Vi valgte i første omgang en klage til Ankestyrelsen og kan nu se, at Lolland Kommune i en svarskrivelse har valgt at kalde det et nyt projekt og mener, at klagen er ubegrundet. Det nye i projektet er at opstiller frivilligt friholder en naturzone på 50 m til kanalen.

Vi bliver lidt i trædemøllen. Vindmøller hører vi ikke så meget om, men faktisk har byrådet haft udsendt ideoplæg til 10 stk. 150 m høje vindmøller i den sidste ledige placering i den store vindmølleplan fra 2010. Det drejer sig om opstilling på kanten af Naturpark Nakskov Fjord i Bågø Inddæmningen. Opstillingsmønstret bliver 2 gange 5 møller, som bliver en sand barriere for ande- og vadefugle. Vi har afgivet høringssvar til ideoplægget til HOFOR’s projekt.

Grandfeldts Gård er nu under nedrivning, og det er et tab for Maribo at miste denne gamle købmandsgård. Det første projekt blev trukket tilbage, og DN blev i foråret indkaldt til et fremvisningsmøde af et ændret projekt. Byggeriet var nu blevet lavere ud mod Lille Torv. Der mangler stadig væk en byggetilladelse til at overskride søbyggelinjen. Vi har ikke kendskab til gode argumenter for at overskride den.

Skarholmfredningens aktstykker er nu blevet oversendt til Fredningsnævnet. Det var glædeligt at byrådet i juni besluttede sig for at være medrejser på fredningssagen. Kommunen og den største lodsejer stod last og brast om at afvise den lokale DN-afdelings eneste forslag om øget adgang til et velplaceret fugleskjul. Det er kun kommet med som et særstandpunkt. Det bliver en dyr fredning og måske uden en forbedret adgang for offentligheden.

Naturgasledning og biogasanlæg arbejdes der kraftigt på i øjeblikket. Der skal bruges 853 mio. på at lave en gasledning fra Sydsjælland over Nykøbing til Nakskov. Det forstår sig, at det er de to sukkerfabrikker som skal forsynes med naturgas, som også er et fossilt brændsel. Jeg troede eller, at det danske samfund var på vej væk fra fossile brændsler i et forsøg på at reducere CO2- udslippet med 70 % inden 2030. Gasledningen skal forbi Abed ved Stokkemarke og tanke op med biogas fra et nyt dyrt biogasanlæg. Kære venner: Fat telefonen og ring til Elon Musk i USA. Han har leveret et batterianlæg for et par år siden til et bysamfund i Australien på mere end 10.000 mennesker. Med en forlænget roekampagne hen i februar vil sukkerproduktionen kunne udnytte de store mængder grøn el der produceres på Lolland fra vindmøller og solceller. Måske er det muligt at markedsføre sukkeret med ekstra lavt klimaaftryk og opnå en højere pris. Alle må være fleksible i den situation. Staten må i en overgangsperiode slække på udledningskravene til sukkerfabrikkerne og Energinet skal investere langt mindre i nye store kabler til at overtage overskudsstrømmen fra Lolland-Falster.

En fremskudt færgehavn ved Tårs dukker igen og igen op i avisspalterne. Politikere på begge side af Langelandsbæltet vil gerne en kortere sejltid og ændring af rute 9, alt sammen betalt af staten. Trafikforskere er ikke alle enige i den samfundsmæssige gevinst. Det er glædeligt at flere projektløsninger indeholder en cykelsti.

Vi skal som sidst år en tur til Købelev Skov. Nu har sagen om nedlæggelse af sti, vandløb og levende hegn været hjemsendt til fornyet behandling ved Lolland Kommune i over to år. Ved kommunen har nye medarbejdere fået opgaven. En freelance journalist ved TV2 kom sidste vinter under vejrs med ulovlighederne og lavede interview på kamera med vores næstformand. Midt i optagelserne kom en vred lodsejer og dennes far til stede og fik taletid. Da filmholdet brød op, manglede der meget luft i det ene af bilens dæk. Et andet bestyrelsesmedlem har i det forløbne år to gange været udsat for grove ukvemsord og måttet have hjælp hos politiet over telefonen. TV2 Øst valgte af redaktionelle grunde ikke at bringe indslaget. Senest i eftersommeren 2020 er der blevet tilkørt meget store mængder jord til et ikke ansøgt dige projekt hos samme lodsejer og for nylig flere læs byggeaffald fra et nedrivningsfirma. Det vil vi se nærmere på.

Vores ture og arrangementer blev kraftigt beskåret af Covid-19 og kun flagermusturen i Reventlowparken blev gennemført. Også blomstringsturen til Fejø blev aflyst som åbent arrangement. I stedet gennemførte bestyrelsen sommerudflugt i juli til Fejø og stødte på eksempler på uansøgte kystsikringstiltag og et forsøg på at begrænse adgangen til kysten.

En hårdt arbejdende bestyrelse tænker ikke så meget på medlemstallet, men fokuserer på opgaverne med at kæmpe for naturen og biodiversiteten. På landsplan ligger medlemstallet på omkring de 130.000 og det har det gjort i snart mange år. Selv om folketingsvalget i 2019 blev omtalt som det grønne valg eller klimavalget, har det ikke ført til nogen medlemsfremgang. DN’s medlemstal i Lolland Kommune er faldet igen, og vi er nede på 830 medlemmer. Det er snart to år siden sidste telefonhvervekampagne fandt sted med meget ringe resultat. I mange år fik vi altid hævet medlemstallet med over 200 nye medlemmer ved disse hvervekampagner, sidste gang blev det til 50-60 nye medlemmer. Bestyrelsen arbejder ufortrødent videre. I år må vi igen tage afsked med et bestyrelsesmedlem uden for valgperioden. En tak til Erling for det sidste års virke i bestyrelsen. Erling og vi blev ramt af den omvendte effekt af udflytning, idet hans kone fik job ved en udflyttet statsinstitution i Næstved. For os på Lolland er det også en slags centralisering.

Denne formandsberetning får helt sikker ikke samme mediebevågenhed som statsministerens åbningstale i går. Det skal blive interessant at se efterårets længe ventede udspil på klima- og biodiversitetsområdet. Det er gået sådan med ordet biodiversitet, at det er blevet hver mands eje. Valget i 2019 blev udråbt til et klimvalg, og nu skal det vise sig, om der er råd til et grønt efterår.

Tak til bestyrelseskolleger for samarbejde i årets løb.

Formand Ole Westerholt Jørgensen